Lovgrundlag

Lovgrundlaget

for MOF's aktiviterer bygger på folkeoplysningsloven

 

Folkeoplysningsloven, formelt Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folke-oplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet, skal sikre styring og kontrol for voksenuddannelse og folkeoplysning, der finder sted i bl.a. foreninger, aftenskoler, daghøjskoler og på Folkeuniversitetet.

Den første folkeoplysningslov blev vedtaget i Folketinget i maj 1990 og trådte i kraft 1. januar 1991. Loven er ændret flere gange, senest i 2006. Indtil 1991 havde man haft en såkaldt fritidslov

Formålet med Folkeoplysningsloven er, at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for sit eget liv samt lysten til at deltage aktivt i samfundets liv. Loven fastslår, at kommunerne skal yde støtte til folkeoplysende og idébestemt arbejde samt sikre udlån af lokaler til foreningen.

I hver kommune er der valgt et folkeoplysningsudvalg bestående af repræsentanter fra kommunens foreninger samt

medlemmer af kommunalbestyrelsen. Udvalget afgør hvorvidt vedtægt og drift foregår efter betingelserne i

folkeoplysningsloven, og det beslutter desuden, hvordan kommunens tilskud til det folkeoplysende arbejde skal fordeles.

Uddrag fra folkeoplysningsloven

 

 

§ 1. Loven skal med respekt for forskellige holdninger sikre offentlige tilskud m.v. til den

frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag.

 

§ 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i den frie folkeoplysende virksomhed,

 

§ 3. Den frie folkeoplysende virksomhed skal være etableret af en folkeoplysende forening med vedtægt, for at være tilskudsberettigende eller kunne få anvist lokaler.